Den engelske supermarkedsgigant Asda Stores Ltd vælger TrueCommerce til at varetage deres forretningsprocesser efter opkøb

København, 9. juni 2022

TrueCommerce, som er blandt verdens førende leverandører af EDI (elektronisk dataudveksling), har i dag offentliggjort, at Asda nu anvender TrueCommerces EDI-løsning til samhandel med alle deres leverandører.

Asda er den tredjestørste supermarkedskæde i Storbritannien med flere end 600 butikker og deres onlineshop Asda.com, som samlet set dækker 98 % af husstandene i Storbritannien. Asda har 37 distributionscentre og tusindvis af leverandører.

I februar 2021 blev Asda solgt af Walmart til Issa Brothers and TDR Capital. Salget gav anledning til, at virksomheden kunne vælge en ny EDI-leverandør, som kunne understøtte forretningen som en selvstændig forretning fremover.

“TrueCommerce var en del af en omfattende proces med indhentning af tilbud og blev valgt på baggrund af fire nøglekriterier: Evnen til at forstå og imødekomme Asdas krav, tilliden til at kunne overholde tidsfrister, den dybdegående viden og ekspertise på området og den overordnede forretningsmæssige konkurrenceevne,” fortæller Jenny Hopkins, Senior Director hos Asda.

Som en del af aftalen vil TrueCommerce implementere en leverandørplatform, som kan imødekomme behovene hos de over 2.000 leverandører, som Asda samarbejder med. Platformen får en integration til Asdas ERP-system SAP. TrueCommerce er SAP Sølvpartner, hvilket betyder, at de tilbyder det højeste integrationsniveau og automatisering med SAP.

TrueCommerces løsning indeholder fokusområder, som vil gøre det muligt for tusindvis af Asdas leverandører – uanset størrelse og teknisk niveau – at kommunikere nemt med Asda. Ydermere indeholder leverandørplatformen også en webbaseret EDI-portal til forhandlere, der ikke er koblet op til EDI. TrueCommerces løsning består også af en fuld varetagelse af opkoblingen til leverandører og styringen af kommunikationen, når det kommer til EDI-relaterede leverandørforespørgsler.

TrueCommerces ekspertise og erfaring med at håndtere selv komplekse dokumentudvekslinger gennem hele forsyningskæden hos store virksomheder hjælper til, at Asda og deres leverandører kommer til at opleve en sikker og gnidningsfri overgang til platformen uden forstyrrelser i deres nuværende samhandel.

Jenny fremhævede følgende: “Ved at indgå et samarbejde med TrueCommerce vil Asda kunne tilbyde en stærk, stabil og pålidelig EDI-løsning til alle vores leverandører, uanset hvor store eller små de er!”

David Grosvenor, Managing Director hos TrueCommerce i Europa nævnte følgende: “Jeg vil gerne takke Jenny og Asdas team for deres samarbejde omkring den indledende proces. Hos TrueCommerce glæder vi os til samarbejdet med Asda, herunder bidrage til at styrke deres tilstedeværelse inden for detailbranchen i Storbritannien.”

Om Asda Stores Ltd

Asda blev etableret i 1960’erne i Yorkshire i England. Asda er Storbritanniens tredjestørste supermarkedskæde. Virksomhedens dedikerede medarbejdere servicerer kunder gennem deres fysiske butikker og onlinesupermarked – herunder varehuse, supermarkeder, bolighuse, benzintanke og lagre over hele Storbritannien. I 2020 blev virksomheden opkøbt af Issa TDR fra Walmart.

Om TrueCommerce

TrueCommerce er blandt verdens førende leverandører af EDI og løsninger til understøttelse af forsyningskæden hos virksomheder inden for detail, produktion, engroshandel og transport.

Vi effektiviserer og strømliner udvekslingen af forretningsdokumenter såsom ordrer, ordrebekræftelser, følgesedler og fakturaer mellem virksomheder og deres samhandelspartnere, og vores kunder tæller blandt andet Silvan, Salling Group, DSV og Royal Greenland.

Med TrueCommerce bliver du en del af et globalt samhandelsnetværk på 1 million+ samhandelspartnere. Det betyder, at TrueCommerce nemt og hurtigt kan koble dig elektronisk til nye kunder / leverandører, efterhånden som din forretning vokser.

Vi integrerer til de fleste ERP-systemer, og vi tilbyder et integrationsmodul specifikt til Microsoft Dynamics og SAP Business One.

Det er afgørende for os at sikre en stabil drift for vores kunder, og vores løsninger har en oppetid på 99,8 %. Vores Managed EDI Service betyder, at vores team af EDI-eksperter tager sig af implementering, drift og support af din løsning, og vi bidrager med løbende sparring om din forretning.

Pressekontakt

Anita Waaben
Director, Marketing – Nordic Region
+45 51205524
[email protected]