Hvad er Peppol BIS 3.0 – den europæiske standard for e-fakturering

What-is-Peppol-BIS-3.0_Blog

september 22, 2025

Standarder og formater gør det muligt at udveksle forretningsdokumenter hurtigt, sikkert og uden behov for manuelle opgaver. Når alle følger de samme regler for, hvordan dokumenter er opbygget, kan forskellige systemer lettere forstå hinanden, uanset hvilket software man bruger, eller hvilket land man befinder sig i. 

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på Peppol BIS, det mest anvendte Peppol-format i Europa. Vi forklarer, hvad Peppol BIS er, og hvilke fordele det giver virksomheder, der udveksler elektroniske dokumenter som fakturaer og kreditnotaer. 

Hvis du vil vide mere om Peppol-netværket, kan du læser vores blog Hvad er Peppol: Den fulde guide til Peppol netværket. 

Hvad er Peppol BIS, og hvordan fungerer det til e-fakturering? 

Peppol er et sikkert netværk, der bruges til at udveksle elektroniske forretningsdokumenter mellem virksomheder (B2B) og offentlige organisationer (B2G). 

Inden for dette netværk skal dokumenterne følge en fælles struktur, så forskellige systemer kan læse og behandle dem automatisk. Denne struktur kaldes Peppol BIS (Business Interoperability Specifications). 

Den mest anvendte version er Peppol BIS Billing 3.0, som er bygget på den europæiske standard for e-fakturering, EN 16931. Hvor EN 16931 definerer de grundlæggende krav til elektroniske fakturaer, giver Peppol BIS de praktiske regler og rammer, der gør det muligt at implementere kravene på tværs af lande og brancher. 

Ved at bruge Peppol BIS Billing 3.0 kan virksomheder sende og modtage dokumenter på en standardiseret måde og sikre, at de bliver valideret korrekt og overholder EU-krav, herunder momsregler. 

Hvorfor Peppol BIS er vigtigt  

Peppol BIS er ikke bare et teknisk format. Det spiller en central rolle i, hvordan virksomheder og offentlige organisationer i hele Europa udveksler dokumenter. 

Her er nogle af de vigtigste grunde til, at flere og flere virksomheder vælger at bruge det: 

  • Overhold lokale og EU-regler 
    Mange europæiske lande kræver nu fakturaer i Peppol-standard ved handel med det offentlige. Flere lande er også begyndt at udvide kravet til handel mellem virksomheder (B2B). 
  • Færre manuelle opgaver og fejl  
    Når alle bruger den samme struktur, kan dokumenter behandles automatisk mellem systemer, hvilket reducerer risikoen for fejl og behovet for manuel håndtering.  
  • Forberedt på fremtidige krav 
    Den europæiske kommission arbejder fortsat på at gøre e-fakturering mere simpel. Ved at bruge Peppol BIS er virksomheder klar til fremtidige krav og standarder for digital handel.  

Det gør Peppol BIS til et nemt valg for virksomheder, der ønsker at standardisere og forenkle deres faktureringsprocesser. 

Vigtige fakta om Peppol BIS Billing 3.0

  • Optimeret til europæiske krav, herunder EU’s momsregler 
  • Bygget på UBL-formatet (Universal Business Language) 
  • Standard for e-fakturaer og kreditnotaer 
  • Muliggør hurtig og sikker udveksling af dokumenter mellem handelspartnere 
  • Baseret på den europæiske e-faktureringsstandard EN 16931 

Peppol BIS vs. PINT  

Mens Peppol BIS er designet til Europa, findes der også PINT (Peppol International Invoice), som er en global standard. 

PINT blev udviklet, fordi lande uden for Europa ønskede at bruge Peppol-netværket, men Peppol BIS dækkede ikke fuldt ud deres lokale krav, for eksempel regler om skat og moms. 

For at løse dette blev PINT skabt som en fleksibel ramme, der følger de samme principper som Peppol BIS, samtidig med at hvert land kan tilpasse formatet til sine specifikke juridiske og regulatoriske krav. 

Hvordan ser det ud i praksis? 

Hvis en virksomhed i Tyskland sender en faktura til en virksomhed i Sverige, vil de bruge Peppol BIS 3.0, da begge lande følger den europæiske standard. 

Men hvis den samme tyske virksomhed sender en faktura til en samarbejdspartner i Australien, vil de ofte skulle bruge PINT, fordi Australien har andre skatte- og rapporteringsregler, som den europæiske version ikke dækker. 

Peppol BIS  PINT  
Fokuserer på europæiske krav, især reglerne for moms. Designet til global brug uden for EU. 
Baseret på UBL formatet  Baseret på UBL eller CII  
Hovedsageligt brugt til handel på tværs af grænser i EU. Bruges ved handel med lande uden for Europa. 

Sådan kommer du i gang med Peppol BIS 3.0 

For at begynde at bruge Peppol BIS 3.0-formatet og Peppol-netværket skal du forbinde dig via en Peppol Access Point. 

Som en godkendt Peppol Access Point kan vi hjælpe dig med at komme i gang og begynde at udveksle elektroniske dokumenter på en sikker og compliant måde. Uanset hvilke lande du handler med, gør vi det nemt at sende og modtage fakturaer, kreditnotaer og andre dokumenter i henhold til Peppol BIS Billing 3.0-specifikationen. 

Vil du bruge Peppol BIS? Kontakt os i dag, og vi hjælper dig i gang! 

Vær foran konkurrenterne

Få ekspertviden om forsyningskæden leveret direkte i din indbakke.