Peppol vs EDI: hvad er forskellen?

september 4, 2025
Mange virksomheder står i dag over for valget mellem om de skal bruge nye netværk som Peppol eller standard EDI formater som eksempelvis EDIFACT og ANSI X12, når de moderniserer deres supply chain og faktureringsprocesser. Begge løsninger gør det muligt at udveksle data elektronisk, men forskellene ligger især i omkostninger, compliance og hvor nemt det er at forbinde sig med sine handelspartnere.
EDI har i årtier været rygraden i B2B-kommunikation. Men i takt med at virksomheder kigger på alternativer, især når det gælder handel på tværs af landegrænser og offentlige udbud, har Peppol udviklet sig til en stærk og standardiseret løsning.
Denne guide gennemgår forskellene, ser nærmere på de vigtigste funktioner og hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst, også blandt de mange alternativer til EDI.
Hvad er traditionel EDI?
EDI (Electronic Data Interchange) har eksisteret i årtier og bygger på standardiserede formater som EDIFACT (i Europa) og ANSI X12 (i USA). Det gør det muligt at udveksle fx ordrer, fakturaer og forsendelsesbeskeder elektronisk. EDI før i tiden krævede ofte direkte forbindelser mellem handelspartnere eller via et Value-Added Network (VAN).
Hvad er Peppol?
Peppol (Pan-European Public Procurement Online) er et sikkert og standardiseret netværk, der oprindeligt blev udviklet til offentlige indkøb i Europa, men som i dag bruges globalt. Det bygger på UBL (Universal Business Language) og virksomheder kan sende og modtage e-dokumenter uden behovet for skræddersyet forbindelser.
Du kan læse mere om Peppol i vores blog Den fulde guide til Peppol.
Sammenligning af Peppol og EDI
Kriterie | Peppol | Traditionel EDI |
Message standards | UBL | ANSI X12, EDIFACT, TRADACOMS m.fl. |
Interoperabilitet | Høj – alle Access Points kan tale sammen på Peppol-netværket | Stærk inden for etablerede partnernetværk og brancher |
Omkostninger | Lavere opstart – ét Access Point dækker alle partnere | Varierer – kan være højere i starten, men skalerer godt til store volumener |
Compliance | Indbygget overholdelse af EU’s offentlige udbud og flere nationale regler | Dokumenteret compliance i mange brancher og lande |
Onboarding af nye partnere | Hurtigt – kræver minimal teknisk opsætning | Effektivt for partnere i eksisterende netværk, men integrationer er typisk mere skræddersyede |
Global rækkevidde | Vokser hurtigt uden for Europa, bl.a. i Asien og Oceanien | Globalt udbredt i mange brancher i årtier |
Sikkerhed | Digitale certifikater og identitetstjek via Access Points | Stærk sikkerhed via netværksudbyderes protokoller og kryptering |
Hvornår giver Peppol mest mening?
Når du skal vælge mellem EDI og Peppol til din virksomhed, afhænger det af størrelsen på jeres virksomhed, hvor mange kunde og leverandører I gerne vil handle elektronisk med, hvilke dokumenttyper etc.
Hvornår giver Peppol mest mening?
- Når du handler med offentlige myndigheder, hvor Peppol er påkrævet (fx i Belgien).
- Når du har brug for standardiserede formater og indbygget compliance.
- Når du arbejder med fakturaer på tværs af landegrænser og vil minimere byrden omkring moms og skatteregler.
Hvornår giver traditionel EDI bedst mening?
- Når din branche allerede er bygget op omkring ANSI X12, EDIFACT eller Tradacoms (fx detailhandel og logistik).
- Når du har en stor eksisterende EDI-infrastruktur, hvor migrationsomkostningerne ville være høje.
- Når dine transaktioner kræver meget tilpassede dokumentformater.
- Når du handler i markeder, hvor Peppol stadig ikke er udbredt.
EDI-alternativer: hvornår skal man kigge på Peppol
Når virksomheder forsøger at håndtere krav til compliance, især i forbindelse med handel med offentlige myndigheder, er Peppol ofte det oplagte valg, men det er ikke den eneste mulighed.
Kombinationen af lave omkostninger ved onboarding og indbygget overholdelse af regler gør Peppol attraktivt for mange. For virksomheder, der skal leve op til bestemte krav, hvor EDI alene ikke rækker, kan Peppol være en god løsning.
EDI og Peppol sammen
Ja. Mange virksomheder kører både EDI og Peppol parallelt. Det giver mange fordele:
- Fortsæt med EDI til eksisterende, store trading partners.
- Brug Peppol til offentlige kunder og leverandører, hvor det er påkrævet eller giver fordele.
- Integrér via middleware eller ERP, der kan håndtere begge dele.
- Onboard nye partnere hurtigt, uanset om de bruger EDI eller Peppol.
- Hold compliance-strategien samlet på tværs af markeder og regler.
For virksomheder, der arbejder internationalt og på tværs af brancher, kan en kombination være den mest praktiske tilgang.
Det vigtigste at huske
- Det er ikke et enten-eller. Valget afhænger af dine partnere, din branche og dine compliance-krav.
- Peppol giver åben interoperabilitet, lavere omkostninger og indbygget compliance.
- Traditionel EDI er stadig stærk i brancher med fastlagte standarder og globale supply chains.
Hvis du vil vide mere om, hvordan Peppol kan fungere i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os.
Del dette blogindlæg:
Vær foran konkurrenterne
Få ekspertviden om forsyningskæden leveret direkte i din indbakke.