IT-konsulenter med talent for EDI søges

Vil du være en del af et fantastisk team, der er med til at sikre vores kunder førsteklasses rådgivning, og kan du se dig selv hos en af Danmarks største spillere indenfor EDI og ERP-integration… Så har vi jobbet til dig!

TrueCommerce Denmark oplever en stor international efterspørgsel på vores services, og har brug for flere dygtige konsulenter til vores konsulentafdeling, som leverer løsninger der understøtter elektronisk handel.

En vigtig rolle for mange kunder

Vi leverer integration helt ind i vores kunders ERP-systemer, og har stor success med det.
Vi leverer unikke løsninger til især Dynamics-produkterne (NAV, D365BC, AX og D365FO), SAP og M3, og som konsulent får man et spændende og unikt indblik i mange europæiske virksomheders forretningsgange og branchespecialiteter.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inkl. pension, vi understøtter muligheden for en fleksibel hverdag, samt en bred palette af personalegoder, bl.a. massageordning, sundhedsforsikring og sundhedsfokus.
Ansættelsen er på TrueCommerces Birkerød kontor. Du vil blive en del af det danske konsulentteam, der består af ca. 20 medarbejdere; projektledere og konsulenter i en flad organisation med en høj grad af selvbestemmelse, og du har mulighed for at øge både personlige og faglige kompetencer.

Vi yder Managed Service til vores kunder, hvilket betyder at god service, rådgivning og proaktiv adfærd er et must i forhold til at forstå og simplificere eventuelle problemstilinger. Som konsulent skal du rådgive vores kunder, og implementere vores løsninger, så de imødekommer kundernes forventninger, samt hjælpe med problemløsning og teknisk analyse.

Måske kan vi bruge dig?

  • IT uddannelse eller tilsvarende opnåede kompetencer
  • Erfaring med EDI og forståelse for standardiserede dataflows er et plus
  • God forretningsforståelse for forretningsgange og lagerprocesser
  • Veludviklet evne til at forstå kundernes behov og sætte sig i deres sted
  • Serviceminded og analytisk med en positiv og fleksibel indstilling
  • Erfaring i at arbejde direkte med B2B kunder og slutbrugere, herunder formidle din dybe viden i et, for kunden, forståeligt sprog
  • Evne til at fortolke tekniske krav og kommunikere den tekniske information effektivt til kolleger og kunder
  • Fremragende kommunikative evner på skrift og i tale – dansk og engelsk er et must, mens øvrige europæiske sprog er et plus
  • Certificering eller lignende inden for ERP er en fordel

Hvad får du ansvar for?

  • Ansvarlig for levering af EDI-løsninger til TrueCommerces kunder
  • Løbende support til og sparingspartner for TrueCommerces kunder og dine kolleger
  • Rådgivning, pre-sales og demo af TrueCommerces EDI-løsninger
  • Design, dokumentation og formidling af komplekse løsninger
  • Videreudvikling af vores løsninger gennem aktiv dialog med vores produktejere
  • Dokumentere udfordringer med henblik på videre produktudvikling og ?forbedring

Vores medarbejdere: Nøglen til vores succes

Vi er en teknologivirksomhed i hastig vækst, og vi har mange kendte brands i vores voksende globale kundeportefølje. Vi ønsker at fortsætte vores vækst ved at rekruttere talentfulde fagfolk, som har lyst til at udvikle deres kompetencer inden for et imødekommende og motiverende arbejdsmiljø – for som vi ser det, er vores medarbejdere vores største aktiv. Det talent, engagement og den viden, som hver enkelt medarbejder besidder, giver os en betydelig konkurrencefordel. Vi har høj anciennitet i TrueCommerce, da vi er et rart sted at være, både socialt og kollegialt og fordi ønsker om nye udfordringer bliver hørt.

Dit arbejdssted vil være på vores kontor i Birkerød, lige ved siden af S-toget. Der er gode kantineforhold og attraktive personaleforhold, såsom pension, sundheds- og ulykkesforsikring, kropsbehandlingsordning samt fleksible arbejdstider.

Ansøgning og spørgsmål

Send os din ansøgning via e-mail – ansøgning og CV bedes mærket ?IT-konsulent til EDI?.

Vi afholder løbende samtaler, og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når stillingen er besat.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!