< Tilbage til nyheder

TRUECOMMERCE DRIVER NYT STRATEGISK INITIATIV I EESPA

For an English version of this news story, please click here

Nyt initiativ med TrueCommerce i spidsen skal udvide EESPA’s fokus fra elektronisk fakturering til yderligere dokumenttyper.

TrueCommerce Nordic har i årevis deltaget aktivt i EESPA, hvis medlemmer mødes to gange årligt for at udveksle erfaringer og drøfte de behov, udfordringer og trends, som de ser inden for elektronisk fakturering.

EESPA – European E-Invoicing Service Providers Association – er en europæisk brancheorganisation med cirka 75 medlemmer, som alle er virksomheder, der tilbyder EDI og løsninger til elektronisk fakturering. EESPA har til formål at skabe et forum, hvor spillerne på markedet for elektronisk fakturering kan få sparring og holde sig på forkant med lovkrav og udviklingen af ny teknologi – i sidste ende til fordel for deres kunder.

Igennem mange år har EESPA haft fokus på standardisering af fakturaer på tværs af de europæiske lande, men nu har direktør for TrueCommerce Nordic Jakob Vestergaard sat sig i spidsen for et nyt strategisk initiativ, som har til formål at udvide dette fokus til yderligere dokumenttyper. Det strategiske initiativ går i første omgang på indkøbsprocessen og understøttelse af dokumentflowet.

Jakob Vestergaard fortæller, at man hos TrueCommerce Nordic ser en stadig mere udbredt samhandel på tværs af landene i EU: ”Med en større geografisk afstand mellem en virksomhed og dens leverandører følger et øget fokus på tidskritiske leverancer. Dokumentflowet på tværs af samhandelspartnerne i EU skal styrkes, så hverken detailvirksomhederne, grossisterne eller producenterne kan mærke forskel på, om deres leverandør sidder lokalt eller i et andet land. Den udvikling vil vi gerne være med til at fremme.”

I løbet af første halvdel af 2020 vil der afholdes workshops blandt EESPA’s medlemmer, hvor de fremtidige aktiviteter vil fastlægges.

Hvis du er interesseret i at følge udviklingen af TrueCommerces nye initiativ i EESPA, og generelt holde dig ajour med EESPA’s aktiviteter, kan du tilmelde dig e-mails fra TrueCommerce eller følge TrueCommerce Denmark på LinkedIn.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Læs mere om EESPA her på deres website.

Pressekontakt

Anita Waaben
Director, Marketing – Nordic Region
+45 51205524
anita.waaben@truecommerce.com