E-fakturering i Tyskland: Seneste ændringer og tilføjelser

Tax compliance in Germany

august 28, 2023

I vores tidligere blogindlæg fortalte vi, at man i Tyskland planlægger at gøre elektronisk fakturering (også kaldet e-fakturering) mellem B2B-virksomheder (business-to-business) obligatorisk. Herudover blev der også nævnt, at implementeringen af obligatorisk e-fakturering i Tyskland  begynder den 1. januar 2025. Dette er stadig planen, men nu har det tyske ministerium fremstillet en række forslag til ændringer til den nye lov om e-fakturering og denne proces. Du kan du læse mere om de nye forslag til elektronisk fakturering og implementeringen i dette blogindlæg.

Ændringer til e-fakturering i Tyskland

Samtykke er ikke længere påkrævet for B2B-transaktioner

På nuværende tidspunkt kræver det køberens samtykke, hvis man vil sende en elektronisk faktura. De foreslåede ændringer vil betyde, at fakturaer, der sendes mellem skattepligtige virksomheder i Tyskland, skal være elektroniske. Dermed behøver virksomheder ikke længere køberens samtykke for at sende en elektronisk faktura.

Ny definition af elektronisk faktura

Som en del af det nye lovforslag indføres en præcis beskrivelse af, hvad en elektronisk faktura er. En elektronisk faktura defineres som en faktura, der ikke kun oprettes elektronisk, men også sendes og modtages elektronisk. En vigtig del af denne definition er, at fakturaen skal kunne behandles elektronisk, hvilket betyder, at den kan indgå i automatiserede processer og systemer.

Dertil skal en e-faktura opfylde de standarder, der er defineret af European Committee for Standardization (CEN). Denne standard er angivet som EN 16931. Dette er en europæisk standard, som sikrer, at elektroniske fakturaer er ensartede og kan håndteres på tværs af forskellige systemer og lande.

Datoer og deadlines

Som tidligere nævnt vil implementeringen af obligatorisk e-fakturering i Tyskland begynde den 1. januar 2025. Der vil dog være en overgangsperiode, så virksomheder i Tyskland har tid til at tilpasse deres processer til de nye regler og krav.

Papirfakturaer vil blive accepteret indtil udgangen af 2025. Dertil vil elektroniske fakturaer, der ikke opfylder CEN-standarden, kunne blive udstedt, hvis køberen giver tilladelse til dette. Med de nye ændringer for udstedelse af elektroniske fakturaer, kan virksomheder sende e-fakturaer, der er i overensstemmelse med CEN-standarden, uden køberens samtykke.

Det er ikke obligatorisk for elektroniske fakturaer at opfylde CEN-standarden indtil udgangen af 2027. Dette er dog kun gældende, hvis de to virksomheder, der deltager i en transaktion, er enige om det. Her vil de kunne anvende elektronisk dataudveksling (EDI) til at sende fakturaer, der ikke opfylder CEN-standarden.

I dette lovforslag er der ikke nyt hvad angår Tysklands planer om at indføre et elektronisk rapporteringssystem til B2B-fakturaer, men det er dog nævnt, at dette vil blive specificeret senere. Du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev, så du er sikker på at få de nyeste opdateringer direkte på mail.

Du kan også se vores webinar, hvor vores eksperter vil uddybe disse emner og give dig mulighed for at stille spørgsmål. Til webinaret får du førstehåndsindsigt og praktiske tips til at opretholde en korrekt og problemfri skatteoverholdelse i Europa.

Se webinaret her

Whitepapers

Whitepaper: Global e-fakturering og CTC

Rundt om i verden opleves der øgede krav, når det kommer til udvekslingen af fakturaer mellem virksomheder. I mange lande…
Læs mere

Vær foran konkurrenterne

Få ekspertviden om forsyningskæden leveret direkte i din indbakke.